Alle vores speciallægeundersøgelser foretages af en speciallæge i relevant speciale. Nedenfor kan du se de ydelser, som vi tilbyder aktuelt. Hvis du har andre ønsker, sammensætter vi gerne et undersøgelsesprogram efter dine ønsker.
+45 31167070

Konsultationstider:

Efter aftale

info@medin.dk

Telefontider:

Mandag - fredag: kl. 09:00-13:00

Din

Sundhedspartner

Privatklinik i Middelfart

Hos os vægter vi fagligheden højt. Derfor vil du altid møde kompetente medarbejdere, som ud over det faglige også sætter en ære i kommunikationen med vores klienter. Vi bestræber os på at kommunikere på et sprog, som vores patienter og klienter forstår.

Privat lægeordning

Nyhed: Læge-/sygeplejerske-hjælp, når du har brug for det!

Få sygepleje- og lægehjælp når du har behov for det, også uden for normale åbningstider.

Vi adskiller os fra andre vagttjenester ved at have et fast sygeplejerske- og lægehold, hvor de samme personer også følger op på din tilstand efter det akutte forløb er overstået. Vi håndterer således ikke kun vagtsituationer, men tager os også af behandling og udredning af sygdomme i dagligdagen. Vi tilstræber at være en lægeklinik, hvor tæt dialog med vores patienter har høj prioritet og at du kan gå til læge, når det passer ind i din kalender, også om aftenen.

Vi tilbyder nu muligheden for telefonkonsultation mellem kl. 8 og kl. 20 og mulighed for fysisk konsultation i samme tidsrum indenfor 48 timer, også selvom der ikke er tale om en akut tilstand.

Priser

Telefonkonsultation:

For vores abonnenter er telefonkonsultationerne altid uden beregning, mens andre kan tilkøbe en telefonkonsultation for 500 kr. pr. konsultation. Se priserne på vores abonnement længere nede på siden.

Fysiske konsultation indenfor 48 timer:

For vores abonnenter kan fysiske konsultationer indenfor 48 være inkluderet i deres abonnement, ellers kan man tilkøbe dem for 1500 kr. pr. konsultation.

Abonnementsordninger

Bronze-abonnement:

Dette abonnement anbefales til personer, som kun regner med at gøre brug af vores telefon- og mail-konsultation. Det kan f.eks. være, hvis du bor for langt væk ift. fysisk konsultation på vores lægeklinik.

Sølv-abonnement:

Efter vores mening er det den abonnementsform, som vil passe de fleste. Med 6 inkluderede årlige fysiske konsultationer er du godt dækket ind ift. din helbredssituation. Samtidig kan du stadig købe evt. andre ydelser, hvis behovet herfor skulle forstå. Herudover er abonnementet prisvenligt for de fleste.

Guld-abonnement:

Dette abonnement er for dem, som gerne vil have lidt bedre tilgang til det hele. Inkluderet i abbonementet er en årlig helbredsundersøgelse, som giver en grundig gennemgang af din helbredsstatus. Dette abonnement anbefales til alle, der gerne vil betale lidt ekstra for også at få det ekstra, som ellers kan være svær at tilgå. Det er stadig vores faste sundhedsfaglige team, som vil være omdrejningspunktet og skabe den røde tråd hele vejen. Her betaler du lidt ekstra, men vi gør også lige det ekstra for, at du altid får en god og tæt personlig service.

Familie-abonnement:

Familie abonnementet inkluderer 2 voksne og 2 børn og koster 2,5 x basisprisen.

Firma-aftaler:

Hvis din virksomhed allerede har en aftale med os, får du formentlig abonnementet til en særlig fordelagtig pris. Spørg din HR-afdeling eller kontakt os på telefon/mail indenfor vores normale åbningstider.


Hør Nærmere

Kontakt os på enten 31167070 eller info@medin.dk for at høre nærmere om vores abonnementstilbud.

SENESTE NYHEDER


Nyt Speciale - ortopædkirurgi

28/4-2024

Nu kan vi præsentere endnu et speciale ved Medin Privatklinik. Vi har indgået et samarbejde med Overlæge Vilhelm Engell, som har stor erfaring i behandling af ortopædkirurgiske sygdomme. Vilhelm er til dagligt overlæge på Århus Universitetshospital og vil ud over undersøgelse og udredning af ortopædkirurgiske sygdomme også foretage mindre operationer på klinikken. Vi glæder os til kunne hjælpe endnu flere patienter i vores klinik.

Nyt Speciale - urinvejskirurgi og sexologisk udredning

8/4-2024

Nu tilbyder vi også undersøgelser for sygdomme i urinvejene -herunder udredning for vandladningsbesvær og impotens. Til formålet har vi indgået et samarbejde med Overlæge Lasse Bro, som har stor erfaring i behandling af urinvejssygdomme. Til dagligt arbejder Lasse på Odense Universitetshospital, hvor han også beskæftiger sig med operationer hos børn".

Privat lægeordning

26/11-2023

Fra 1/12 starter vores nye lægeordning, som indeholder adgang til sundhedsservices mellem kl. 8 og kl. 20. Ordningen er særlig interessant for dem. som har lang ventetid hos egen læge, eller som ønsker en sundhedsfaglig sparring efter eget ønske samt har brug for en mere fleksibel tilgang til lægesystemet. Læs mere under "Privat lægeordning med vagt".

DC-konvertering hos Medin Privatklinik

1/10-2023

Vi har nu fået mulighed for stødbehandling (DC-konvertering) af hjerterytmen hos Medin Privatklinik. Behandlingen kan foregå i fuld narkose eller i såkaldt "rus". Behandlingen kan udføres indenfor få dage, også udenfor normale åbningstider. Hvis du vil høre nærmere, så kontakt os pr. mail eller i vores telefontid.

Neurologisk undersøgelse hos Medin.dk

12/08-2022

Vi er stolte af at kunne annoncere, at vi har tilknyttet speciallæge i neurologi Stefanie Binzer som konsulent hos Medin.dk. Det betyder, at vi fremover også vil kunne tilbyde neurologiske undersøgelser i vores klinik.

Medin.dk har fået en makeover.

12/08-2022

Vi har fået en ny hjemmeside. Vi har tilstræbt et enkelt design, som er nem at navigere i. Giv endelig din mening til at kende. Det sætter vi pris på.