Alle vores speciallægeundersøgelser foretages af en speciallæge i relevant speciale. Nedenfor kan du se de ydelser, som vi tilbyder aktuelt. Hvis du har andre ønsker, sammensætter vi gerne et undersøgelsesprogram efter dine ønsker.
+45 31167070

Konsultationstider:

Efter aftale

info@medin.dk

Telefontider:

Mandag - fredag: kl. 09:00-13:00

Din

Sundhedspartner

Privatklinik i Middelfart

Hos os vægter vi fagligheden højt. Derfor vil du altid møde kompetente medarbejdere, som ud over det faglige også sætter en ære i kommunikationen med vores klienter. Vi bestræber os på at kommunikere på et sprog, som vores patienter og klienter forstår.

Helbredsundersøgelse

Ved alle os vores helbredsundersøgelser tager vores sundhedspersonale tiden til, at give en klar og fyldig forståelse af undersøgelsens resultat.


Vores undersøgelser indeholder blandt andet:

  • Blodtryk
  • EKG
  • Lungefunktions test
  • Blodsukker
  • Kolesterol

Kropsanalyse

Kropsanalysen foregår ved anvendelse af en vægt, som sender små impulser ind i kroppen via dine fødder. Ud fra responsen på disse impulser, kan man bestemme kroppens sammensætning af fedt, muskel og knoglemasse samt kroppens biologiske alder.


Blodtryk og puls

Forhøjet blodtryk er en hyppig tilstand blandt den danske befolkning. Højt blodtryk giver ikke altid symptomer i sig selv, men kan føre til udvikling af hjertekarsygdomme. Måling af puls giver mulighed for at fange evt. hjerterytme forstyrrelser og igangsætte behandling for disse.


EKG

Kan afsløre evt. hjerterytmeforstyrrelser og give mistanke om bygningsfejl i hjertet.


Blodsukker og kolesterol

Begge dele måles ved en prik i fingeren. Sukkersyge er en hyppigt forekommende livsstilssygdom i den vestlige verden. I starten vil man ved sukkersyge ikke opleve nogen symptomer. Dog kan det stadig have skadevirkninger på koncentrationsevnen og kredsløbet. Forhøjede kolesterolværdier øger risikoen for hjertekar sygdomme væsentlig


Blodprøve pakke

Blodprøvepakken kan anvendes til monitorering af blodprocenten samt nyre- og leverfunktion. Hos mænd over 50 kan der suppleres med PSA, som kan afsløre en prostatacancer på tidlig stadie.


Lungefunktionsundersøgelse

Kan opdage begyndende påvirkning af lungefunktionen, især hos rygere.


Urinundersøgelse

Viser om der er tegn på sukkersyge eller nyresygdom.


Arbejdstest

Arbejdstest viser kredsløbets reaktion på belastning. Ved arbejdstest anvendes en cykel til at belaste kroppen, mens man foretager kontinuerlig EKG-monitorering. Undersøgelsen kan afsløre visse former for kredsløbssygdomme samt estimering af kondital. Man har i studier påvist en sammenhæng imellem nedsat kredsløbsrespons og evnen til at koncentrere sig.


Klinisk undersøgelse og individuel rapport

Ingen undersøgelse uden en grundig forklaring. Alle vores undersøgelser afsluttes med en klinisk undersøgelse med stetoskopi af hjertet og lungerne samt undersøgelsesrapport for den enkelte – dette for at skabe den bedste forståelse resultaterne af de foretagne undersøgelser. Det sætter vi en stor ære i.




Priser

Basis

Indeholder: Blodtryk, Vægt, BMI, Lungefunktion, EKG, Kropsanalyse, Blodsukker, Kolesteroltal, Urinundersøgelse
Varighed 40min.

2.995,-

Udvidet

Indeholder: Basis pakke + arbejdstest med estimeret kondital
Varighed 65min.

3.695,-

Udvidet +

Indeholder: Udvidet pakke + udvidet blodprøvepakke
Varighed 80min.

5.295,-



Erhverv:


For større bestillinger, kontakt os venligst for at drøfte fordelagtige aftaler og priser.

Vores konsulent Poul Erik står klar til en snak omkring jeres virksomhed og jeres individuelle behov. Vi skræddersyer gerne en løsning, der matcher jeres virksomhed.
Mail: poulerik@medin.dk Mobil: 2337 3182


SENESTE NYHEDER


Nyt Speciale - ortopædkirurgi

28/4-2024

Nu kan vi præsentere endnu et speciale ved Medin Privatklinik. Vi har indgået et samarbejde med Overlæge Vilhelm Engell, som har stor erfaring i behandling af ortopædkirurgiske sygdomme. Vilhelm er til dagligt overlæge på Århus Universitetshospital og vil ud over undersøgelse og udredning af ortopædkirurgiske sygdomme også foretage mindre operationer på klinikken. Vi glæder os til kunne hjælpe endnu flere patienter i vores klinik.

Nyt Speciale - urinvejskirurgi og sexologisk udredning

8/4-2024

Nu tilbyder vi også undersøgelser for sygdomme i urinvejene -herunder udredning for vandladningsbesvær og impotens. Til formålet har vi indgået et samarbejde med Overlæge Lasse Bro, som har stor erfaring i behandling af urinvejssygdomme. Til dagligt arbejder Lasse på Odense Universitetshospital, hvor han også beskæftiger sig med operationer hos børn".

Privat lægeordning

26/11-2023

Fra 1/12 starter vores nye lægeordning, som indeholder adgang til sundhedsservices mellem kl. 8 og kl. 20. Ordningen er særlig interessant for dem. som har lang ventetid hos egen læge, eller som ønsker en sundhedsfaglig sparring efter eget ønske samt har brug for en mere fleksibel tilgang til lægesystemet. Læs mere under "Privat lægeordning med vagt".

DC-konvertering hos Medin Privatklinik

1/10-2023

Vi har nu fået mulighed for stødbehandling (DC-konvertering) af hjerterytmen hos Medin Privatklinik. Behandlingen kan foregå i fuld narkose eller i såkaldt "rus". Behandlingen kan udføres indenfor få dage, også udenfor normale åbningstider. Hvis du vil høre nærmere, så kontakt os pr. mail eller i vores telefontid.

Neurologisk undersøgelse hos Medin.dk

12/08-2022

Vi er stolte af at kunne annoncere, at vi har tilknyttet speciallæge i neurologi Stefanie Binzer som konsulent hos Medin.dk. Det betyder, at vi fremover også vil kunne tilbyde neurologiske undersøgelser i vores klinik.

Medin.dk har fået en makeover.

12/08-2022

Vi har fået en ny hjemmeside. Vi har tilstræbt et enkelt design, som er nem at navigere i. Giv endelig din mening til at kende. Det sætter vi pris på.